Mårup Kirke

I oktober 2015 afsluttede man nedtagningen og udgravningen af Mårup Kirke. Der var tale om kulminationen på en længere proces, der strakte sig fra 2008 til 2015 under medvirken af lokale, Vendsyssel Historiske Museum, Nationalmuseet og Naturstyrelsen. Nedtagningen, og de dertilhørende undersøgelser, bibragte ny viden om den lille hvidkalkede romanske middelalderlige kirke ved Lønstrup.

Mårup Kirkes oprindelse:

Da Mårup Kirke blev bygget i det tidlige 1200-tal, var den placeret centralt i sognet, omgivet af en hel landsby. Siden er det kun gået én vej for den lille landsbykirke. I takt med den lerformation, som kirken var opført på, mistede mere og mere terræn til Vesterhavet, og den stejle klint blev nedbrudt af udtrængende grundvand fra baglandet, flyttede kirken gradvis tættere og tættere på skrænten, og kom derved tættere og tættere på at ende sine dage i Vesterhavet. I 1790 lå skrænten ca. 355 meter fra Mårup Kirke, hvilket betød, at det oprørte Vesterhav hvert år, i gennemsnittet, har taget 1.5 meter af kysten. Ifølge de dendrokronologiske undersøgelser blev kirken opført omkring år 1200. Såfremt erosionen har været kontinuerlig gennem de mange århundrede som Mårup Kirke har eksisteret, var kirken dermed oprindeligt placeret 1.2 km fra havet.

Kirkens udseende:

Før nedtagningen af Mårup Kirke bestod den hvidkalkede kirke af kor og skib fra romansk tid og et nyere våbenhus. Kirken blev opført i tegl og med blytag, og dermed tilhørte Mårup Kirke et lille mindretal af Danmarks romanske kirker, som ikke er blevet opført i natursten, men derimod i tegl. Det skal dog bemærkes, at kirkens facade var opført i tegl, imens muren mod kirkerummet primært var opført i granitsten. Før nedtagningen fremgik det af kirkens intakte nordside, at kirken var opført med teglsatte facader, der blev udformet med høje blændingsfelter adskilt af lisener og afsluttet med buefriser under gesimsen. Yderligere bekræfter et kraftigt fundament vest for skibet, at kirken tidligere har været forsynet med et tårn.

Mårup Kirke afløses:

”Da havet gennem tiderne har taget den Del af Maarup Sogn, der laa uden for Kirken og tillige gjort den nærmeste Egn deromkring ufrugtbar, er denne nu ensomt og i Forhold til Sognets nuværende Bebyggelse afsides beliggende og da Kirken tillige er lille og brøstfærdig er Tanken at bygge en Kirke i Lønstrup naturlig vokset frem i Befolkningen.”

Denne beskrivelse fremgår af det dokument, der i 1926 blev nedlagt med grundstenen til den nye Lønstrup Kirke. Kirken, der officielt blev indviet i 1928 skulle således være afløser for Mårup Kirke, der dog ikke blev sat helt ud af spillet. Kirkegården ved Mårup Kirke forblev i brug til 1961, og indtil 2001 blev der fortsat nedsat urner.

Mårup Kirkes skæbne:

På mange måder har Mårup Kirkes skæbne længe været beseglet. Kirkens beliggenhed ved det oprørske Vesterhav har i århundreder malet et dystert billede af, hvad der sandsynligvis skulle blive Mårup Kirkes endeligt. Men vigtige instanser tog, gennem en længere periode, kampen op mod havets hærgen og har arbejdet for at ændre Mårup Kirkes skæbne. Dog har der været stor uenighed om hvilken skæbne kirken egentlig skulle have. Debatten rummede flere holdninger til kirkens skæbne: a) en kontrolleret nedtagelse af kirken i forskningsøjemed, b) at flytte kirken til et andet sted, og c) at Mårup Kirke skulle bevares på det sted, hvor den blev opført, dette skulle blandt andet ske gennem etableringen af en effektiv kystsikring., d) at lade kirken møde sin længe bestemte skæbne og falde i havet.

I 2005 ophævede kulturarvsstyrelsen fredningen af Mårup Kirke for at bane vejen for en mulig nedrivning. Med afsæt heri tages den endelig beslutning om kirkens skæbne i november 2007. På dette tidspunkt er der ganske få meter mellem klinten og kirkens vestgavl, hvilket medførte at Skov-og Naturstyrelsen, der er ejere af kirken, i samarbejde med kontaktgruppen for Mårup Kirke besluttede, at Mårup Kirke skulle nedtages. I første omgang til 2 meters højde, men med tiden blev det nødvendig med en fuldstændig nedtagning, en proces, der blev færdiggjort i 2015. 

I 2014, da dele af kirken fortsat var synlig, blev den 500 år gamle kirkeklokke, ved Mårup Kirke, stjålet. Sagen er fortsat uopklaret.

Unik ny viden om Mårup Kirke og opførelsen af romanske landsbykirker:

Nedtagningen af Mårup Kirke har ikke blot bragt ny viden om den lille kirke ved skrænten, den har også bragt en større generel viden om, hvordan de romanske landsbykirker er opført. Ved nedtagningen af kirken, der foregik ved håndkraft, blev det muligt at se datidens kirkebyggere over skulderen. Dette medførte helt nye opdagelser omkring kirkebyggeriet i den tidlige middelalder, og Mårup Kirke er således blevet en vigtig kilde til forståelsen af det middelalderlige kirkebyggeri.

Allerede tidligt i processen stod det klart, at den tidligere opfattelse af kirken som en fattig landsbykirke måtte revurderes. Efter nedtagningen af tagkonstruktionen fremgik det af de nu blottede murkroner, at kirkens mure øverst var repareret med grønglaserede teglsten. Denne form for teglsten knyttede sig særligt til den romanske teglstenskunsts prestigebyggeri. Eftersom de glaserede sten i Mårup Kirke er genanvendte, kan deres oprindelige rolle i bygningen ikke fastslås, men det er tænkeligt, at de har indgået i en grønglaseret gesims.
Nedtagningen af kirken medførte også en revurdering af kirkens opførelsestidspunkt. Ved genåbningen af skibets norddør var åbningen, og den indvendige niche, afdækket med hver deres oprindelige egeplanke. Disse viste ikke tegn på at være blevet genanvendt. Ifølge de dendrokronologiske analyser stammer de fra et træ, der er fældet omkring 1202. såfremt dette tal er retvisende antages det at fundamentet er udlagt i 1200, og kirken er kommet under tag i 1204.

Undersøgelserne i forbindelse med nedtagningen, slår yderligere fast, at det tog langt kortere tid at bygge kirken end hidtil antaget. Yderligere viste nedrivningen, at det, med stor sandsynlighed, er de samme håndværkere, der forestod hele byggeriet.

Naturen ved Mårup Kirke:

I det vestlige Vendsyssel, fra Lønstrup til Løkken, strækker den ca. 12 km. lange Lønstrup Klint sig. Klinten er et unikt indblik i den proces, hvor isen, under sidste istid, gennem sin fremrykning, skubbede jordlagene op i skiver, og dermed dannede bakker foran isen. Analyser af klinten ved Rubjerg Knude har vist, at Knuden indeholder 80 af sådanne nogle skiver, der er presset op fra nord mod syd af isen. Som Lønstrup Klint fremstår i dag, består den af en høj nordlig del og en lavere sydlig del. Det højeste punkt findes ved den knap 100 meter høje Rubjerg Knude. Her er jordlagene, i den nederste del af Klinten, forskudt og hælder stejlt. Den øverste del af Rubjerg Knude består imidlertid af et ca. 40 meter tykt lag flyvesand. Den lavere sydlige del opnår en højde på 15 meter, og består af fladtliggende jordlag. Både Nord og Syd for Rubjerg Knude består den øverste del af Klinten af hævede havaflejringer fra Yoldiahavet. Grundet de efterfølgende landhævninger ligger havaflejringerne i dag 20-25 meter over havet. Erosionen ved kysten betyder, at Lønstrup Klint er under konstant forandring. Hvert år tager havet i gennemsnit ca. 1,25 meter af klinten.

”Mårup Kirke” i dag:

Den oprindelige tanke med nedtagningen af Mårup Kirke var at den skulle genopføres. Derfor pillede man også den lille kirke forsigtigt ned, og delene blev opmagasineret på Beredskabscenter Hjørring. Imidlertid måtte man opgive at gennemføre den oprindelige plan, og delene blev, i 2015, overdraget til et entreprenørfirma, der kvaste resterne af Mårup Kirke til grus. Dette betyder bl.a. at de nordjyske billister nyder godt af Kirkens gamle mure, der f.eks. er brugt som vejfyld.

I løbet af sommerhalvåret er det fortsat muligt at tage på en spændende guidet tur ved ”Mårup Kirke.” Her kan man høre historien om kirken, krydret med den lokale viden og humor.

Ankeret:

På området ved Mårup Kirke kan man fortsat i dag se et stort skibsanker. Ankeret stammer fra den engelske fregat The Crescent, som midt under Napoleonskrigene, i 1808, forliste ud for Mårup. Selve fregatten ligger på 12 meters vand ca. 300 meter nordvest for kirkens tidligere beliggenhed.

Knogler:

Beslutter I jer for at udforske den jyske vestkyst, og nærmere bestemt området langs kysten, og skrænten, ved Mårup Kirke, så er der chance for en interessant konfrontation med kirkens og lokalsamfundets lange historie. På grund af naturens rasen og havets kontinuerlige indhug i kystlinjen sættes gravfreden på prøven. I takt med naturens hærgen og indhug i kystlinjen rykker Mårup Kirkes kirkegård også tættere på skrænten, og dermed også de enkelte gravpladser. Dette betyder, at I på jeres vandretur kan støde på knogler fra de grave, der allerede har tabt kampen til naturens hærgen. Synet kan virke makabert, men det er de barske realiteter for områdets historiske gang. Lokale har imidlertid sikret genoprettelse af gravfreden, idet der er sørget for, at de fundne knogler endnu en gang bliver stedt til hvile ved Lønstrup kirke, hvor der er anlagt en særlig grav til formålet.