I kanten af milen vokser hjælme, marehalm og gråris.
Det har altid været vanskeligt at bo i disse nordvestjyske klitområder. Befolkningen her var fattig, og mange områder har ligget øde, fordi sandflugten har tvunget folk fra hus og hjem.
I 1800-tallet begyndte den danske stat at tilplante områder med blandt andet bjergfyr for at holde på sandet, så befolkningen kunne leve roligt og i sikkerhed.
Klitterne er fredet - hjælp med at beskytte dem:
Det må du gerne:
• Du må gå til fods i alle klitområder, men hold dig til stierne og undlad at kravle og rutsje rundt på de stejle skrænter.
Det må du ikke:
• Det er forbudt at ødelægge planterne i klitten, sådan som man nemt kommer til, hvis man rutsjer, graver, camperer eller for eksempler laver mad på grill eller bål.
• Du må heller ikke lade din hund løbe løs, du må ikke cykle og ride i klitten, og du må ikke efterlade affald.