Kulturfabrikkens hverdag og organisation beror i høj grad på brugerindflydelse og frivillighed. Tillid er båndet mellem brugere, foreninger, medarbejdere og andre mennesker, der har deres gang i huset.
Kulturfabrikkens fysiske rammer er en fabriksbygning med gode muligheder for udfoldelse indenfor et utal af aktiviteter. Vores rammer nytænkes hele tiden for at imødekomme ønsker og visioner fra husets brugere.
Culthus har ansvaret for den daglige drift og brug af lokaler, café, skatehal, salg af dagsbilletter, regler, besøg, aktiviteter i samarbejde med Culthus.
En voksen ansat vil på hverdage tage imod entré, sælge forfriskninger fra caféen og sørge for god ro og orden i åbningstiden.
Alle er velkomne!
Culthus tolerer ikke tagging, alkohol, alle former for stoffer, rygning på matriklen, aggression eller rod.
Vi vil skabe et sted, hvor alle er trygge ved at komme.