Kristinasholm Plantage er en smuk blandingsskov med gamle løvtræer og skovenge, hvor græssende får, får lov til at boltre sig. Kristiansholm plantage har også gamle egetræer stående, der er 200-250 år gamle. Kristiansholm plantage ligger lige ud til en rigtig god badestrand, hvor man kan nyde udsigten ud over Karrebæksminde Fjord.
Du kan se en kort gårute her
Næstved Kommune har en dejligt beliggende primitiv lejrplads ved Bjørnebækken og i tilknytning til lejrpladsen er der en bålplads og shelter, der kan benyttes af vandrere på Sjællandsleden.
Derudover er der lige bag kystlinien en tidligere grusgrav, der rummer et par bygninger, teltplads, shelter, bålplads med brænde og en naturlejrplads. Der er adgang til toilet og rindende vand i sommerperioden.
Toiletterne er lukket fra uge 43 og frem til påske.
Man kan leje brugsretten over lejrpladsen. Det koster ikke noget at bruge denne lejrplads, dog er der et depositum for at låne nøgle til bomme i skoven. Aftale om leje af pladsen skal foretages på nettet her.
Leje af pladsen giver mulighed for kørsel i skoven. Hvis man vil køre til pladsen, skal man køre ind fra Bisserup. Nøglen til det aflåste led udleveres af Næstved Hovedbibliotek og Borgerservice, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved, mod et depositum på 500 kr. kontant. Se åbningstiderne her
I den nordlige del af skoven mod Skafterup er der en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor og under ejerens ansvar og opsyn.
Handicaptoilet findes i udkanten af pladsen mod Bisserup.