Klintholm Kalkgrave

Besøg Klintholm Kalkgrav

Klintholm Kalkgrav ligger ud til Storebælt omtrent midtvejs mellem Nyborg og Svendborg. Den er én ud af i alt 13 nedlagte grave, hvorfra der i perioden 1935 til 1973 blev gravet kalk til brug som jordbrugskalk. Når du vil besøge kalkgraven kan du kan parkere på parkeringspladsen ved Stenagergård og derfra følge skiltene til kalkgravene ved kysten.

Det skal du opleve ved Klinkholm Kalkgrav

Udover Kalkgraven som både et spændende fordi det giver et indblik i, hvad der skete for 60 millioner år siden og har et rigt dyreliv, blandet andet finder du en større bestand af klokkeføer. Der er blevet lavet stier så du kan gå rundt i området. Fra kalagraven har du også mulighed for at gå langs klokkefrøstien både i sydlige og nordlige retning. 

Tæt på kalkgraven finder du også Bøsøre First Camp som både har en dejlig strand, men de har også et vandland, hvis vejret ikke er til at bade på stranden.

Hvis du vil overnatte i området er der et shelter med bålplads ved kysten

Geologiske perspektiver ved Klintholm Kalkgrav

I kanten af en af de vandfyldte kalkgrave er der oprenset et 50 meter langt og fem meter højt geologisk profil, der viser flere millioner år gamle kalk- og mergellag dækket af aflejringer fra sidste istid.

Besøgende opfordres til ikke at beskadige det geologiske profil ved klatring, gravning og hamring. Man kan samle fossiler i de nærliggende kalkbunker på græsarealet ovenfor profilet.

Nederst ses hvidlig kalksten fra Danien-perioden (66-61,6 millioner år før nu). Kalken består af rester af små kolonidannende organismer, bryozoer (mosdyr). De har skorpeformede, stænglede eller busklignende kalkskeletter og dannede 3-5 meter høje og 50-75 meter lange revlignende banker. I kalken findes rester af blandt andet bryozoer, søstjerner, søpindsvin, koraller, hajtænder, brachiopoder (armfødder, der minder lidt om muslinger) og søliljer (der hører til samme dyregruppe som søpindsvin).

På overgangen til den efterfølgende periode, Selandien (61,6-59,2 millioner år før nu), skete der dramatiske ændringer. Vulkansk aktivitet med opstigende lava fra sprækker i havbunden skabte en landbro mellem Grønland og Storbritannien, hvilket lukkede af for tilførslen af varmt vand fra Atlanterhavet.

Klintholm Kalvgrav er en del af Geopark Det Sydfynske Øhav

I 2018 besluttede Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø at etablere Geopark Det Sydfynske Øhav med henblik på at blive udnævnt til UNESCO Global Geopark. Formålet med geoparken er at skabe og bevare et område med plads til bådemennesker og natur.

En UNESCO Global Geopark skal bringe et områdes geologi, natur og kulturhistorie i spil og formidle et budskab om, at mennesket er en del af livet på jorden. At vi alle er afhængige af jordens ressourcer, påvirket af klimaforandringer og ansvarlige for en bæredygtig udvikling.

Geopark Det Sydfynske Øhav formidler historien om en dramatisk havstigning på Sydfyn og øerne. En havstigning, der formede en helt særlig natur, der de sidste små 10.000 år har dannet forudsætningerne for områdets eksistens og kulturelle identitet. Det er historien om, hvordan landskabet og øhavet fortsat forandrer sig og definerer, hvordan vi som mennesker lever i dag. Og Geopark Det Sydfynske Øhav handler ikke mindst om at forstå, hvordan vi gennem bæredygtig udvikling fortsat kan passe på vores særlige geologiske, biologiske og kulturelle arv.