Hærvejens rute er også blevet brugt af lokale gennem tiderne. Hærvejen var rygraden i vejnettet i middelalderens Jylland. Her i t-krydset mellem Tværvej og Klebækvej lidt nord for Bække står du faktisk midt på en gammel kirkevej - Skøde Kirkevej. Mod syd ligger Bække Kirke og mod nord en større gård, der hedder Skødegård. Her fra skulle man gå til Bække Kirke for at komme til gudstjeneste, og det foregik ad den sti, som fra t-krydset går stik nord og videre syd på ad Klebækvej. i dag fremstår stien nord på som en gammel markvej. Ved Klebækvej ligger Klebæk Høje, hvor der mellem de to gravhøje stadig kan ses hjulspor fra Hærvejen. Så det var her Hærvejen gik.
Hele forløbet fra Skødegård til Bække er en af de ældste veje i Bække Sogn, da den formodes anlagt omkring 1580-90. På det tidspunkt opholdt kong Frederik den 2. sig i området, og han besluttede, at Skødegård, der dengang lå i Vorbasse Sogn, skulle overføres til Bække Sogn, og at der i kirken i Bække skulle anvises stolestader til beboerne på Skødegård. Så når der skulle være stolesteder, så skulle der også laves vej til kirken. Dengang alle veje i begyndelsen af 1970’erne skulle have navn, blev den første del af Kirkevejen fra Bække by til Tværvej kaldt Klebækvej.
Du kommer forbi Skødegård lidt senere på din tur, hvis du går mod nord. Er der på vej syd over har du passeret den. Der er ca. 3 km fra t-krydset til Skødegård.