Katteskattejagt på Ærø Museum

Indendørs sjov for store og små

Kender I Storm? Storm er kat i nabohuset til Ærø Museum, og han holder til i haven i Brogade, hvor han altid er god for en snak.

Ser han sit snit til det, kan han også finde på at gå en runde i udstillingen, og det har givet inspiration til Ærø Museums katteskattejagt.

Med katteskattejagten kan I følge i Storms potespor rundt i udstillingen "Ærø - Vores Ø". Der er spørgsmål til hvert rum, og svarer I rigtigt, er der en besked fra Storm og en præmie til sidst.

Katteskattejagten er tiltænkt børn i alderen 4-8 år og er illustreret af Susanne Fournais Grube. Hæftet kan også bruges som malebog.

Indhold er leveret af Ærø Turist & Erhverv
post@arre.dk
Sidst opdateret d. 13/11/2023 10:38

I nærheden