Der er intet, der kan få pulsen ned og ro i sjælen som en kanotur. På den første del af Gudenåen sejler du gennem tæt skov, hvor træerne har smukke farver uanset om du sejler tidligt på sommeren, hvor det hele er nyudsprunget og lysegrønt, eller om efteråret med de røde og gyldne farver. Gudenå Camping ligger lige ud til Gudenåen og er dermed et oplagt sted at starte kanoturen uanset om du overnatter på campingpladsen eller ej.
På denne del af Gudenåen er det kun tilladt at sejle i nordgående retning med strømmen. Turen kan derfor starte direkte fra campingpladsen. Skal turen være længere kan du også starte længere syd på enten ved Camp Åstedbro, Åle Teltplads eller Tørring Camping. Du bestemmer selv, hvor lang den samlede tur skal være, og i sommerferien kan du tage modstrømsbussen tilbage til Gudenå Camping igen.
Sejlads på Gudenåen kan gøres fra d. 16. juni, og der må kun sejles i tidsrummet kl. 8:00 – 18:00.
Når du lejer en kano ved Gudenå Camping, inkluderer prisen også redningsveste, kort og transport af kano. En kano egner sig til to voksne eller to voksne og to børn.
Prisen for at leje en kano til en dagstur er 520 kr. pr. kano. Ønsker du at sejle i flere dage koster det 1040 kr. pr. kano for to dage og 1475 kr. pr. kano for tre dage. Herudover tillægges en kommunalafgift på 25 kr.
Læs mere og reserver jeres kano her. Vi anbefaler at bestille i god tid.
Området omkring Gudenåen byder på mange andre oplevelser end bare kanotur. Du kan tage en tur til handelsbyen Brædstrup, besøge Den Genfundne Bro eller nyde udsigten fra Sukkertoppen. Kystlandets største by Horsens ligger også tæt på, her finder du både restauranter, butikker, byliv, strand og kulturoplevelser.