Kajakudlejning ved Skive Fjord Camping

Bådudlejere

Kajakudlejning ved Skive Fjord Camping

Har du saltvand i årerne?

Er alting bare lidt federe med vind i håret, saltvand stående om ørerne og med lyden af bølger som soundtrack? Nyder du stille morgener på en spejlblank fjord, der kun forstyrres af pagajens bevægelser i overfladen? Skive Fjord rummer et utal af muligheder inden for alle typer vandsport uanset, om du er til kajak, stand up paddeling eller wind- og kitesurfing.
Paddel til havnen der ligger blot tre km fra campingpladsen og spis hjemmelavet italiensk is, få fuld fart på windsurferen eller hav ungerne og hunden med på SUP-boardet. Det er muligt at leje kajakker på pladsen, og i løbet af sommerferien er det muligt at lære at stand up paddle under vejledning af instruktør fra Limfjorden Surf School på udvalgte dage.
Del dine ture på vandet med Skive Fjord Camping med #skivefjordcamping

Når du lejer turkajakker hos Skive Fjord Camping, så sejler du ud i Skive Fjord, som mod nord bliver forbundet med Limfjorden og mod syd udmunder fjorden i Karup Å, som er et rigtig godt område at fiske i - husk at du skal det statslige fisketegn og fiskekort!

Fra Skive Fjord Camping er der ca. 250 meter ned til stranden som er delvis sandstrand og grus/stenstrand.

På campingpladsen har du mulighed for enten at campere med egen vogn, telt eller autocamper og/eller mulighed for at leje en standarthytte eller luksushytte op til 6 sovepladser.

På campingpladsen er der en masse aktiviteter for børn og unge, så som heste og ponyer, swimmingpool, legepladser og meget mere.

Information:

For kontakt, åbningstider eller mere information om Skive Fjord Camping: Skive Fjord Camping

Indhold er leveret af Destination Limfjorden
info@destinationlimfjorden.dk
Sidst opdateret d. 07/04/2021 09:21

I nærheden