Svømmehal med flere bassiner og vipper
Vores moderne svømmehal byder på en fantastisk svømmeoplevelse med 3 bassiner, herunder et imponerende 25-meter bassin, varmtvandsbassin og børnebassin. Tag en svømmetur eller nyd en afslappende stund i saunaen.
Fitnesscenter
Hold formen ved lige i vores veludstyrede fitnesscenter, som tilbyder alt fra avancerede maskiner til frie vægte. Centret åbnede med helt nye maskiner i efteråret ’23, hvor du kan vælge træningsprogram via din mobiltelefon.
Sportshaller
Udfold dig i vores rummelige haller, perfekte til håndbold, badminton, fodbold, pickleball, basketball og volleyball. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, finder du plads til at dyrke din yndlingssport. I 2024 har vi et helt nyt springcenter med gulvtrampoliner, fasttrack og pommes frites grav. Ved
Udendørs aktiviteter – Frisk luft og bevægelse
Nyd vores flotte udendørs faciliteter, der inkluderer velplejede fodboldbaner, en atletikbane og petanque. Her er masser af plads til leg og motion i det fri.
Events og arrangementer – oplevelser for livet
Jetsmark Idrætscenter er vært for en bred vifte af arrangementer,
fra sportsstævner til kulturelle events. Vi tilbyder også skræddersyede firmaarrangementer og teambuilding aktiviteter. Lad os hjælpe dig med at skabe uforglemmelige oplevelser.
Café og mødelokaler – hygge og funktionalitet
Besøg vores hyggelige café for en forfriskning efter træning, eller book et af vores moderne mødelokaler til din næste konference eller forretningsmøde. Her finder du den perfekte kombination af sport, afslapning og produktivitet, mens Caféens personale står for lækker forplejning hele døgnet.
Vandrerhjem i smukke omgivelser
Jetsmark Idrætscenters vandrerhjem har 12 værelser – alle med op til 6 senge, handicapvenlige med eget toilet og bad. Gode dyner, puder og madrasser er klar, mens linnedpakke indeholdende håndklæde kan tilkøbes, hvis man ikke selv medbringer. Opholdsrum med tekøkken, køleskab, service og mulighed for at lave eget mad og kaffe. Udsigten er et stort grønt fodboldanlæg, hvor der kan leges på plænerne – og hygges i rolige omgivelser. Overnatning nær Blokhus og Fårup Sommerland til billige penge.
Fitness – køb billet www.jic.dk 70 kr.
Badmintonbane – køb time på www.jic.dk 100 kr.
Pickleballbane – køb time på www.jic.dk 100 kr.
Værelse i vandrerhjemmet i centret – book via www.jic.dk fra 430 kr