På havnen er der 3 moler, og her er plads til i alt 40 både.
Her er godt gang i erhvervslivet, blandt andet i form af muslinge- og østersfiskeri. Havnen er samtidig udgangspunkt for mange fritids- og friluftsaktiviteter i form af lystbådehavnen, bådelaug, spejderaktiviteter og et velbesøgt Fiskerimuseum.
I foråret 1990 blev der bygget ny toiletbygning og restaurant ved den nye havn. Der er bl.a et stort areal ved lystbådehavnen til vinteropbevaring. Jegindø Fonden indviede i 1990 i et af de gamle fiskeredskabshuse ved havnen et fiskerimuseum 'Æ FYWERHUS'. Åbningstider er i sommerhalvåret fra kl. 08.00 - 20.00, og der er gratis adgang.
Havnen blev i sin tid bygget efter især en mands store anstrengelser, købmand J.P. Lauritsen, og efter hans død har fiskerne rejst en mindesten for ham. Ved indvielsen i 1939 trængtes ca. 40-50 både i havnebassinet. Forbedrede fangstmetoder har siden gjort det muligt for færre og færre fiskere at fange flere og flere fisk. Nu er der kun 10-12 hjemmehørende kuttere tilbage.
Af og til kan der stadig blive trængsel i havnen, for dens pulserende liv med muslingerenseri m.m. trækker mange lystsejlere til havnen. I løbet af en sommer-sæsonen kommer der over 1.000 fremmede fartøjer på besøg.
For mere information om havnen, se Jegindø Lyst- og fiskerihavn´s hjemmeide.