Sådan går første vers i Adolph Reckes sang "I natten klam og kold" om Slaget ved Fredericia i 1849. Du kender den måske ikke - hverken den historiske begivenhed eller sangen - men fæstningsbyen Fredericia har faktisk spillet en afgørende rolle for det Danmark, du kender i dag.
Scenen er sat: Det er juli 1849, midt under 1. Slesvigske Krig mellem Danmark og hertugdømmerne Slesvig-Holsten. De slesvigske-holstenske tropper havde igennem flere måneder belejret Fredericia og lå udenfor Fredericias Volde, hvorfra de beskød byen.
Paa Gaden er strøet Halm, man hører Fjendens Malm, der tordner gjennem Byen og gjør Luften kvalm
I starten af juli blev det besluttet at belejringen skulle brydes, og med den snarrådige Overgeneral Bülow i spidsen fik man samlet forstærkninger, som blev smuglet ind i byen og sejlet ind fra Lillebælt. Det fortælles, at der blev strøet halm i de fredericianske gader, så fjenden ikke kunne høre, hvor mange heste og soldater, der efterhånden var ankommet til byen.
Da lyder Bülows Bud: Soldater, vi ska ud!
Hele dagen d. 5. juli forberedte man angrebet, og klokken 1 om natten d. 6. juli stod 19.000 af fæstningens 24.000 danske soldater klar i mørket. Nu skulle slaget stå.
Hvor har vi Fjendens Trop? Nu skal vi lyse op;
Giv fyr! - Ryg Ræven ud af Hulen i Galop!
Kampene udenfor Fredericias volde var voldsomme og blodige og varede indtil daggry, hvor de sidste slesvig-holstenske tropper blev jaget på flugt. Overgeneral Bülows snedige angrebsstrategi havde virket; de fjentlige tropper var blevet overrasket af det danske angreb og antallet af soldater.
Sejren var dansk men havde kostet mange menneskeliv. 512 danske soldater mistede livet under kampene og 1344 blev såret, hvoraf mange senere døde af deres kvæstelser. Ved slaget faldt også den populære heltegeneral Olaf Rye.
Hvi standse I Soldater? - Er Eders Mod da brudt? - Hr. Lieutenant, ak nei - men man siger, Rye er skudt -
Saa storme vi paany, Trods Sabelhug og Bly; Ja, nu er Skandsen vor - og vi har hævnet Rye.
Sejren ved Fredericia kom på et kritisk tidspunkt og gav fornyet håb for en dansk sejr over Slesvig-Holsten. Ved sejren blev den menige soldat fremhævet for sit utrolige heltemod, og man sang Peter Fabers "Dengang jeg drog afsted" som en hyldest til den hårdt kæmpende danske landsoldat:
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat. Hurra, hurra, hurra!
National- og heltesymbolet "Den Tapre Landsoldat" var skabt!
Tekst: Adolph Recke, 1849
Melodi: E. Horneman
I Natten klam og kold
Bag Fredericia Vold
Forventningsfuld og taus staaer Danner-Hæren bold;
Paa Gaden er strøet Halm,
Man hører Fjendens Malm,
Der tordner gjennem Byen og gjør Luften Kvalm.
Soldatens Hjerte banker, han veed jo han skal frem,
Han beder til Vorherre - han tænker paa sit Hjem.
Da lyder Bülows Bud,
"Soldater vi ska ud!
Saa kæmper nu for Kongen og vort Land med Gud!"
Hvor har vi Fjendens Trop?
Nu skal vi lyse op;
Giv Fyr! - Ryg Ræven ud af Hulen i Galop!
Recruter, som i Dag
Er første Gang i Slag,
Følg med os! Bryd Jer ikke om Kartovens Brag!
Ryd op i Fjendens Skandser - sæt Staalet for hans Bryst!
Men beder han om Naade, saa lyd dit Hjertes Røst,
Og giv ham kun Pardon -
Men skulde den Person
Bedrage Dig - saa send ham blot en skarp Patron!
Hvad hjælper Bajonet?
Den tages ei saa let,
Den Skandse hist, som Pallisaden krandser tæt,
Læg din Skulder til!
Saa har vi vundet Spil.
Den Vei jeg gaar; - dog nei, det ret ei lykkes vil.
Hvi standse I Soldater? - Er Eders Mod da brudt?
- Hr. Lieutenant, ak nei - men man siger Rye er skudt -
Saa storme vi paany,
Trods Sabelhug og Bly;
Ja, nu er Skandsen vor - og vi har hævnet Rye.
See Fjenden er paa Flugt,
Han løber lige lukt
I Randsfjord ud og drukner i den dybe Bugt.
En Skare fløi mod Nord
Men Størsteparten foer
Ad Erritsø og efterlod et dækket Bord.
Vi gav ham netop Tid at faae Bankekjædet med,
Men Laurbærblade mangled' - han kom saa fort af Sted;
Hans hele Skyts og Tros
Vi førte hjem med os,
Og viste ham, at saadan kan de Danske slaaes.