Hvalkæberne

Den oprindelige hvalkæbe, der mere end noget andet er vartegnet for Hals by, stammede fra en blåhval, som blev skudt i Barentshavet i 1868 af Kaptajn C. Klitgaard fra Hals og sat op foran hans hjem ved torvet. Her stod den frem til 1953, hvor den blev påkørt af en vognmand og totalskadet.

Hvalkæben var da slidt og mør og stod ikke til at redde efter at være blevet savet over for at få lastbilen fri. Turistforeningen meldte sig som ejere af kæberne og fik erstatning, og så gik jagten efter en ny hvalkæbe ind, for Hals uden et hvalgab hang slet ikke sammen.

Hals fik en ny hvalkæbe
Formanden for Turistforeningen, Svend Kragelund, stod for indkøbet af en ny hvalkæbe. Han rejste til København, hvor A. P. Møller henviste ham til en af Norges største hvalfangere, Thor Dahl fra Sandefjord. Hans hvalkogerskib afleverede en ny kæbe i Århus Havn den 27. april 1955.

Erstatningen fik ovenikøbet lov at blive stående i banken, da vicekonsulen i Sandefjord, Lars Christensen, forærede Hals hvalkæben, der endnu engang stammede fra en stor blåhval på 30 meter og 90 ton. Hvalkæbens størrelse overrasker ofte de besøgende, der kommer for at iagttage det enorme gab.

Stadig imponerende - også som kopi

Det er denne hvalkæbe fra 1955, som nu er kommet på museum, så den kan beskyttes mod vejret og løbske lastbiler. I stedet er der fremstillet en mere holdbar kopi i glasfiber. Og selvom det nu vil være en kopi, man møder, så skal den nok indgyde samme ærefrygt, når man står og stirrer ind i gabet.