På den lange træpromenade er der trapper, bænke, ramper og tribuner langs stranden. Her er der også flere udsigtsplatforme. En af dem er ved Hjerting Badehotel. Man kan let komme ned på stranden, platformene kan også bruges til publikum i forbindelse med koncerter o.lign.
Børnevenlig strand og leg
På stranden er skabt en pæleskov. 37 pæle er der stillet op, og seks af dem er brugt til en række kolbøttestænger. Der er gode muligheder for at bevæge sig og udfordre sin højdeskæk da de højeste pæle er over 5 meter.
Nyd udsigten
På den lange træpromenade er der gode udsigtspunkter med og uden bænke. Også tæt ved det nye klubhus for sejlere, surfere og vinterbadere er der en stor udsigtsplatform med bænke og plads til mange. I bunden
af platformen er der bådhuse.
På vandet
En særlig havplatform ligger ved lavvande som et møbel på stranden og ved højvande som en flydende ø i vandet. Platformen er tænkt som et sol- og badedæk.
Vær aktiv
På stranden er der to beachvolleybaner. Og der er sat pæle op, der markerer fodboldmål.
Gode muligheder for kitesurfing.
Det er tilladt at sejle med speedbåde og vandski ved Hjerting i perioden 1. marts til 30. september.
Yderligere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Oxbøl Statsskovsdistrikt, tel 76 54 10 20.
Udlejning af kajakker og cykler hos Hjerting Badehotel på Strandpromenaden.
Elsker du at tage billeder? Se fotospots ved Hjerting Strand