Ruten starter hos HEART museum, Bitten og Aage Damgaards Plads 2 og dør nr. 2 findes hos Højhuset Kulturhotel.
Dør nr. 3 og starten på ruten findes ved Herning Station omme ved cykelparkeringen. Herefter fortsætter du til Fonnesbechgade 4 - pas på når du krydser vejen. Dernæst skal du fortsætte til MCH - Herning Kongrescenter, hvor du finder dør nr. 5.
Herefter fortsætter du til DGI Huset på Kousgaards Plads, hvor dør nr. 6 pryder Trappehuset ned til P-kælderen. Dør nr. 7 forefindes på modsatte side af vejen hos NorthCamp.
Nu er det blevet tid til at finde dør nr. 8, der sidder på Herning Musikskole i Kulturgården, Nørregade 7.
Dør nr. 9 findes ved at krydse vejen og p-pladsen for at komme til den nyanlagte Tinghuspassage ved Østergade 7A. Herfra skal du på en lille afstikker ned af Bibliotekets passage - og læg her lige mærke til lyden. Nede for enden finder du dør nr. 10.
Tag nu samme vej tilbage igen og fortsæt hen til Bredgade 4, hvor dør nr. 11 er placeret i passagen ind til Rådhusgården. Fortsæt hen af gågaden til du kommer til passagen ved Bredgade 10. Her finder du dør nr. 12.
Fortsæt igennem passagen og op til Ungdomshuset Kontrast på Bethaniagades p-plads. På gavlen finder du dør nr. 13.
Fortsæt rundt om Kontrast og ud i passagen til Skolegade. Ligefremme finder du en lille passage ved Bredgade 23-25 mellem Thiele og Slagter Theilgaard. Her sidder dør nr. 14.
Fortsæt nu hen af Bredgade, til du når passagen ved Bredgade 24. Inde på den sorte væg finder du dør nr. 15. Fortsæt henover p-pladsen og op til Bethaniagade. Her tager du et sving til højre og fortsætter indtil du når Smallegade og Fermatens forplads. Her sidder dør nr. 16.
Herfra fortsætter du ned til Føtex' facade i Jyllandsgade. På den hvide mur sidder dør nr. 17. Foretag en u-vending på gåben og fortsæt nu ned af Bredgade Vest. På højre side finder du Bredgade 42, hvor dør nr. 18 befinder sig i passagen.
Lidt længere nede af vejen på modsatte side finder du passagen ved Bredgade 55. Her gemmer sig dør nr. 19.
For enden af Bredgade Vest finder du dør nr. 20 på Bredgade 54. Dette er sidste stop i gågaden inden turen går mod Tekstilmuseet, Vestergade 20, hvor du inde i museets gård finder den sidste dør på ruten - nr. 21.