Henne Keramik

Kunstnere og kunsthåndværkere

I Henne St. by finder du Kirsten Winther Johannsen butik og keramikværksted. Her fremstiller hun unikaarbejde i stentøj, såsom skåle i mange størrelser, kander og fade. Hendes arbejde er holdt i farverne grå, blå og sort, og er kendetegnet ved deres stramme dekorationer. Unikaværkerne er blandt andet inspireret af etnografika fra hele verden.

Hendes arbejde kan blandt andet også findes i museumsbutikken på Esbjerg Kunstmuseum, Janus Bygningen, Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup og Galleri 55.

Siden 1968 har Kirsten Winther Johannsen arbejdet med keramik, og siden år 2000 har hendes eget værksted været placeret i Henne Stationsby. Værkstedet er tæt placeret på det naturskønne Filsø, Henne Strand og Blaabjerg plantage.

Kirsten Winther Johannsen unikaværker gennemgår en længere proces, og bliver blandt andet hånddrejet og brændt 2 gange.

Værksted og udstilling ligger 8 km fra Nørre Nebel, Varde Kommune og 9 km fra Henne Strand.

Indhold er leveret af VisitVesterhavet
turist@visitvesterhavet.dk
Sidst opdateret d. 17/01/2024 14:30

I nærheden