Glyngøre kirke er Sallings yngste kirke. I 1884 fik Skive-Sallingbanen endestation i Glyngøre, hvorfra der gik færge til Nykøbing Mors. I løbet af et par årtier voksede der en større stationsby op på odden, og den nye by måtte selvfølgelig have sin egen kirke. Kirken, der er tegnet af arkitekt Charles Jensen, Brønderslev, blev indviet 13. april 1919.
Før den tid var Glyngøre delt i Sæby og Nautrup sogne. Det var den daværende førstelærer Jens Mikkelsen, der var primus motor for, at Glyngøre skulle have sin egen kirke. Kirken er opført af mursten i samme format som middelalderens munkesten. Den består af kor med tresidet østafslutning, skib, tårn og våbenhus.
Kirkens inventar er ganske enkelt. Altertavlen med motivet af den gode hyrde er malet af Peter Skovgaard, søn af Joakim Skovgaard. Den blev skænket af stiftsamtmand, kammerherre Howard Grøn, Viborg. Granitdøbefonten blev skænket af fru Villefranche, Hellerup.
Til kirken hører en gammel og en ny kirkegård. I det nordvestlige hjørne af den gamle kirkegård ses et gravmæle efter fiskehandler Peder Pedersen og hans hustru Ane Margrethe. De havde, mange år før byggeriet blev en realitet, stillet en byggegrund til rådighed for et eventuelt kirkebyggeri. Fiskehandleren døde imidlertid flere år før kirken blev bygget, og han blev derfor begravet på Nautrup kirkegård. Kort efter, at kirken i Glyngøre var taget i brug, blev Peder Pedersens kiste i nattens mulm og mørke gravet op og flyttet til Glyngøre. Her er hans sidste hvilested nu fredet.
Lidt nordvest for kirken står en mindesten over de lokale søfolk, der mistede livet på havet under anden verdenskrig.
Den østre del af den nye kirkegård er indrettet som mindelund med sten fra kirkegårdenes sløjfede gravsteder.
Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur