Øen ligger lige langt fra Ærø, Fyn og Tåsinge, og deraf kommer udtrykket, at Drejø ligger "midt i verden". Drejø By er en idyllisk landsby med flere smukke bindingsværkshuse- og gårde, der overlevede en omfattende brand i 1942. Det fortælles, at en uforsigtig tækker, der bankede sin pibe ud, var skyld i branden.
Øen har gode fiskemuligheder, smukke strandenge og skønne badestrande. Her er en kro, købmand, teltplads, egnsmuseum, café og flere gårdbutikker med lokalt producerede varer. Gammel Havn på nordsiden er en unik, stemningsfuld og velbevaret havn fra dengang, der var fiskeri og fragtsejlads fra havnen. Selv om der på papiret kun er 10-15 gæstepladser, kan der på en god sommeraften være 20-25 både samlet i havnen, og her er fine forhold til sejlere og kajakker. Bad, toilet, køkken, bålplads og en lille teltplads kan benyttes af havnens gæster.
Drejø rummer en stor variation af kystformer og vestkysten af øen, også kaldet Næbbesodde, har en markant kystklint. Leret i klinten, som er aflejringer fra istiderne Eem og Weichsel, blev tidligere udnyttet af Drejø Teglværk. På Drejø finder du storslået natur, et rigt fugleliv og varieret terræn. Mere end 50 forskellige fuglearter yngler i området, og derfor er visse områder af øen fredet fra 1. marts til 15. juli. Drejø er også hjemsted for de sjældne og smukke hvide dådyr.
Indtil 1535 hørte Drejø til kirken i Ærøskøbing. Det gav farefulde færde over havet på vinterdage. Der er ikke noget at sige til, at drejøboerne ofte valgte den kortere sejltur til Bedehuset på Korshavn. Dog tog de den lange tur til Ærø ved dåb og begravelser. Under sådan en sejlads kuldsejler to dåbsselskaber på vej til Ærø, og alle drukner. Det er så forfærdelig en ulykke, at det får de 13 gårdmænd på øen til at søge Kong Christian III om tilladelse til at bygge deres egen kirke på øen. Det får de lov til, og Drejø Kirke bliver opført i 1535. Kirken er så vidt vides den første evangelisk lutherske kirke i Danmark - opført i katolsk tid – som aldrig har haft en katolsk messe, selvom den blev bygget året før Reformationen. På tårnets sydside mod våbenhuset sidder en lille sort tap, som er et højvandsmærke fra Stormfloden i 1872.