Da sidste istid sluttede for ca. 11.700 år siden, var Danmark landfast med Sydengland og Sydsverige, og Det Sydfynske Øhav og Fyn var ét sammenhængende landområde med bakker, skove og søer.
I takt med at de sidste store iskapper over Nordamerika og Nordskandinavien smeltede, steg vandstanden i verdenshavene, og de lavtliggende landområder syd for Fyn blev oversvømmet, mens de højeste dele af landskabet forblev oven vande og blev til de 55 øer og holme, vi kender i dag.
Havstigningen skabte Det Sydfynske Øhav - et druknet istidslandskab i verdensklasse, som Ærø er en del af.
Øhavets unikke natur med lavvandede områder, talrige småøer og en varieret kystlinje er helt særlig og forklaringen på, at vi til stadighed har kunnet udvikle øliv, søfart og landbrug på Sydfyn og øerne.
Geopark Det Sydfynske Øhav blev etableret af Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommuner i 2018, og formålet er bl.a. er at øge kendskabet til områdets unikke geologi, natur- og kulturarv samt at undersøge muligheden for, at Det Sydfynske Øhav kan udpeges som UNESCO Global Geopark.
Birkholm
Eriks Hale
Ommelshoved og Halmø
Urehoved og Dejrø
Vejsnæs Nakke
Voderup Klint
Synneshøj
Vitsø
Skjoldnæs
Næbbet
En geopark betegnes som et geografisk område, hvor landskabets unikke geologiske udformning har en afgørende betydning for livet på egnen. Andre steder i verden, kan det f.eks. være bjergformationer, der har betydning for minedrift og udvinding af råstoffer, eller vulkaner, der skaber særlige landskaber og levevilkår. Læs mere om Geoparken og Ærø her