Gedser Marinestation

Museer

Der kan være helt vindstille på den ene side af odden, samtidig med at vinden raser på den anden.

Spidsen af odden markerer Danmarks- og Skandinaviens sydligste punkt, der også gemmer på en fælles europæisk historie, idet Gedser Odde indgik som en af forsvarets udkigspost fra 1947-89 under Den Kolde Krig.

I dag er mandskabsbygningen fra 1960’erne omdannet til ”Formidlingshuset  Marinestationen”. Her finder du information om stedets historie, geologien, naturen og Nysted vindmøllepark ved Rødsand.


Området er rigt på fugleliv, således kan du her blandt andet se edderfuglene lede efter muslinger i det lave vand. I forårs- eller efterårssæsonen kan du se tusindvis af trækfugle, da odden ligger på fuglenes hovedtrækrute. Gå en tur i vandkanten og se, hvad der skyller ind. Måske er du heldig at finde rav og fossiler eller spotte en sæl.

Indhold er leveret af Visit Lolland-Falster
info@visitlf.dk
Sidst opdateret d. 02/07/2024 06:39

I nærheden