Man kunne skrive "Velkommen til en god dag" i gruset på Fun Art Blokhus' nye petanque-baner, men vi lader gruset være som det er, så I i stedet kan fokusere på at konkurrere om, hvem der kan få kuglerne tættest på "grisen." Grisen er den lille målkugle, som petanquekuglerne kastes efter, og som danner udgangspunkt for hele spillet.
Petanque er en super sjov og udfordrende aktivitet, hvor det gælder om at få sine kugler så tæt på grisen som muligt. Holdet, der kommer tættest på, vinder runden. Det er en fantastisk måde at tilbringe tid med venner og familie på.
Fun Art Blokhus har to udendørs petanque-baner. For at få det bedste ud af spillet anbefaler vi højst to hold med op til tre spillere på hvert hold pr. bane.
Men det er ikke alt, Fun Art Blokhus tilbyder. I kan også prøve kræfter med minigolf, fodboldgolf og krolf (som åbner i 2024). Hvis I er mere i det kreative hjørne, kan I udfolde jeres fantasi hos Fun Art Keramik og skabe jeres egne mesterværker.