Fredens Kirke i Odense
Ved krydset mellem Skibhusvej og Døckerslundvej ligger Fredens Kirke. Kirken er på mange måder en vigtig brik i Skibhuskvarterets historie.
Skibhuskvarterets historie
Tilbage i 1600-tallet blev Skibhusvej etableret som en vigtig forbindelse mellem Odense og bygningen Skibhuset, en lagerplads for varer. Dette skabte grundlaget for en lille landsby, Skibhusene, som opstod omkring bygningen og senere udviklede sig til Skibhuskvarteret. I 1764 begyndte en række købmænd at opføre ejendomme langs Skibhusvej, og Sct. Hans Landsogn blev skabt. Området var præget af kontraster, især synlige i Bredstedgade, hvor der på den ene side var store palæer og på den anden arbejderkvarterer.
Med udviklingen af sognet opstod et nyt problem - det var for langt for kirkegængerne fra Sct. Hans Landsogn at nå Sct. Hans Kirken i Nørregade.
Kirken
I 1913 besluttede menighedsrådet at opføre en ny kirke, og efter at placeringen var fundet, begyndte indsamlingen til byggeriet. Kirken stod dog først færdig 7 år senere, hvilket blandt andet skyldes økonomiske forhold. Starten af det tyvende århundrede var præget af Første Verdenskrig og økonomisk knaphed, og det er imponerende, at halvdelen af omkostningerne til kirkens opførelse blev dækket gennem indsamlinger.
I 1918 blev grundstenene til kirken lagt, og den 26. september 1920 blev kirken indviet af biskop L.N. Baslev, på Kong Christian den Tiendes 50-års fødselsdag. Kirken fik sit navn som en taknemmelig hyldest til afslutningen af Første Verdenskrig.
Arkitektur
Fredens Kirke skiller sig ud fra andre danske kirker på flere måder, mest tydeligt er kirkens placering. Det er en gammel kirkelig skik, at alteret skal vende mod øst, da solen står op i øst, og genopstandelsen ligeledes vil finde sted i øst. Fredens Kirke er dog bygget med fokus på, at indgangen skulle vende direkte ud til gaden, hvilket betyder, at alteret vender mod vest.
Kirken er tegnet af arkitekten P. V. Jensen Klint, som også står bag Grundtvigskirken i København. Kirken er præget af en række bygningstræk fra middelalderkirkerne, især det rustikke træarbejde og murstenene, der er brugt som kunstnerisk udsmykning, skaber associationer til middelalderens kirker. Dog har Jensen Klint hentet inspiration til de høje, spidsbuede vinduer fra de gotiske katedraler.
Kirken er opført i hvid-gule håndstrøgne sten og har en sokkel af flækkede marksten. Taget er dækket med røde teglsten. Gavlene er henholdsvis tve- og trekoblede trappegavle, anlagt med en lille krumning, og alle overflader er hvidkalkede. Kirkepladsen er omgrænset af en mur af lyse håndstrøgne sten og dækket med røde teglsten. Pladsen omkring kirken er anlagt af havearkitekt P. Wad.
Sognehus m/samlingssal, mødelokaler samt administrationskontor blev tilbygget i 1981 efter tegning af de i kirkerelation kendte arkitekter Inge og Johannes Exner.
Kirkens indre
Når du træder ind i kirken, vil du blive mødt af gotiske hvælvinger, der strækker sig over langskibet, og fem store lysekroner, designet af Esben Klint, barnebarn af Jensen Klint. Bag alteret er der tre glasmosaikker, og yderligere en glasmosaik mod nord og en mod øst, som alle er tegnet af kunstmaleren Johs. Kragh.
Altertavlen er skåret i eg og er udført af billedhugger Alex Poulsen, som også er kendt for et mindesmærke ved Ryvangen i København, et genforeningsmonument i København og flere altertavler, herunder også den i Ansgar Kirke i Odense. Rammen omkring altertavlen er Jensen Klints værk.
Jensen Klints præg på Fredens Kirke er tydeligt, da han udover det ydre også står bag alterskranken, prædikestolen, den syvarmede lysestage ved døbefonten og tavlerne, hvor salmenumrene hænger. I 1970 blev de oprindelige bænke udskiftet med stole, som Esben Klint havde tegnet.
Kirkens orgel er fra 1958 og er bygget af Marcussen og Søn. Orglet har 29 stemmer med 3 manualer og pedaler. Facaden er tegnet af Esben Klint.
