Fiskeplads | Lysen Bredning og Harrevig

Lystfiskeri

Lysen Bredning og Harrevig – varieret fiskeri og spændende natur
Området er især kendt for sit fremragende vinterfiskeri, men byder på gode muligheder året rundt. Lysen Bredning og Harrevig adskilles af to odder – Sesterodde fra nord og Hjerk Odde fra syd – med kun 300 meter imellem. Flere ferskvandstilløb bidrager til det gode fiskeri, og de dybe huller og rev gør Langerodde, Sterodde og Hjerk Odde til populære pladser. Bunden er varieret med sten, blød bund, ålegræs og tang. Ved lav vandstand kan man vade til halvøen Hjortholm.
Området er godt beskyttet mod vind, dog følsomt for kraftig vestenvind. Om sommeren ses ofte multer i Harrevig.
Her kan du også samle muslinger og østers – og måske finde flinteredskaber fra stenalderen.
OBS: Flere hel- og halvårsfredninger.
Parkering:

  • Sydsiden: Rævehøjvej 2a
  • Nordsiden: Følvigvej mellem nr. 18 og 20
  • Harrevig: Skibstedvej 2 (med faciliteter)
Indhold er leveret af Destination Limfjorden
info@destinationlimfjorden.dk
Sidst opdateret d. 06/10/2025 07:49

I nærheden