Du finder Dronninglund Golfklub i et af Danmarks skønneste naturområder. Banerne byder på kuperede fairways og greens, samt dogleg udfordringer der stiller krav til selv de mere rutinerede spillere. Selv om golfbanen kun er fra 2008, har den allerede gjort sig bemærket med en ganske særlig karakter og kvalitet, bl.a. ved at blive kåret som Nordjyllands bedste golfbane i 2014. Siden da er der blevet foretaget adskillige tiltag for at vedligeholde og forbedre banens faciliteter og tilstand. I 2020 blev banen desuden kåret som Danmarks 3. bedste golfbane af Golfhæftet, hvilket blot understreger den vedvarende kvalitet gennem årene.
Banen er anlagt med 18 huller hvor ca. halvdelen befinder sig i den smukke Dronninglund Storskov, og den anden halvdel i åbent terræn. Der er også en 9 huls par-3 bane hvis man kun har tid til en kort runde. Der findes også et 19’ende hul i form af Café Hul 19, som byder på lækker hjemmelavet mad og både kolde samt varme forfriskninger.
Tæt på banen finder du desuden Dronninglund Kunstcenter og Dronninglund Slot