Den store Rold Skov rute
Den store Rold Skov rute er et af De 10 Spir. Ruten byder på noget af den mest varierede natur i Danmark, samt nogle af de bedste muligheder for mountainbiking.
Den store Rold Skov rute byder såvel nye som erfarne mountainbikere på en spændende og varieret oplevelse. Ruten er primært blå, men tilbyder også valgfrie røde og sorte sektioner for dem, der søger ekstra udfordringer. Du kan forvente en blanding af singletracks, grusveje, tekniske stigninger og mere jævnt terræn. Så det skulle være muligt for alle at finde både flow og udfordringer, uanset niveau.
Bemærk, at ruten på flere strækninger er blevet ændret i forhold til det nuværende kort. Det er derfor vigtigt altid at følge markeringer på stolper, træer og sten ude på ruten.
Den blå rute er 21 km.