Landsbykirke
Buderup Ødekirke er bygget omkring 1100-1200.
Kor og skib er dog antagelig ikke opført samtidigt. Tårnet stammer fra middelalderens slutning og er den yngste af kirkens tilbygninger. Der er spor efter tidlige kalkmalerier flere steder i kirken. Årstallet på tårnet (1761) refererer til det år, hvor Niels Bjørn og Ida Cathrine Lassen fra Buderupholm blev gift. Kapellet er opført omkring år 1500 – muligvis som gravplads for Ivar Lykke og hustru fra Buderupholm.
På kirkegården ses endvidere kirkens tætte tilknytning til Buderupholm, da flere tidligere ejere er begravet her.
Kirken blev lukket i 1907, da der kom nye kirker i både Sørup og Støvring. Menigheden havde fået for langt til Buderup. En del af kirkens inventar kom til andre kirker. Blandt andet kom prædikestol og altertavle til Suldrup Kirke, mens kirkesølv m.m. kom til Støvring. Af oprindeligt inventar ses nu døbefond og et muret alter.
Kirkens omgivelser blev fredet i 1951 og kirken ejes i dag af Naturstyrelsen.
Kirken anvendes i dag til arrangementer af kulturel karakter, blandt andet maleriudstillinger.
Kirken er ikke åben for offentlig adgang, men den kan lejes til arrangementer.
Naturstyrelsen Himmerland
+45 7254 3900
him@nst.dk