Bøvling Havn

Det er ikke så mærkeligt, at Bøvling-boerne i årevis kaldte Bøvlings adgangsvej til Indfjorden for Kanalen. Det er først i de senere år, at navnet Bøvling Havn er kommet til. Kanalen er blevet længere med årene i takt med rørskovens udbredelse. Mere intensiv markdrift er guf for rørskoven. Kanalen blev gravet omkring 1900, så fiskerne fik lettere ved at komme ud i fjorden med deres
både. Bøvling og Nees var i gamle dage forbundet via vandvejen. Det var den letteste måde at komme mellem de to sogne på. Der er fundet kørespor over både Indfjorden og Bøvling Fjord. Der kunne køres med hestevogn over ved lavvande – og i øvrigt også cykles. Landmænd fra Bøvling og Nees bjærgede hø på Bøvling Klit på den anden side af Bøvling Fjord. Høet fra klittens engarealer blev enten sejlet på store pramme eller kørt på hestevogn over fjorden til de respektive gårde.

I perioden op til 1. Verdenskrig sejlede fiskerne fra Thorsminde deres fisk til Bøvling. Det var den nemmeste måde at komme af med fiskene på. Det var nærmest en overdrivelse at kalde vejen væk fra Thorsminde for en vej. Den var blot et ikke videre fremkommeligt hjulspor i den sandede jord. Fiskene blev fra bådene losset op i ventende trillebøre og kørt op til købmand Jørgensen i Bøvling by.  

Færgefart til Thorsminde
I årene efter 1. Verdenskrig blev fiskernes rutefart erstattet af færgefart mellem Thorsminde og Bøvling. Både for turister og fastboende. Bøvling-boerne kom ikke som sådan til stranden om sommeren. Når de en sjælden gang tog sig den luksus, så var det en heldagsudflugt, og det var klart nemmest at tage færgen til Thorsminde og dermed ud til havet. Det er således meget passende, at passagen mellem Indfjorden og Bøvling Fjord – der er toppen af Nissum Fjord – kaldes Færgen. Beskrevet i bestseller Børnebogsforfatteren A. Chr. Westergaard har beskrevet forholdene omkring
fjorden i begyndelsen af 1900-tallet – blandt andet i bøgerne om Klit Per. A. Chr. Westergaard var i en årrække lærer i Fjaltring, inden han flyttede fra egnen. Bøgerne om Klit Per var ganske populære; de blev oversat til 30 sprog.

Der har indtil midten af 1960’erne været to-tre fuldtidsfiskere, der levede af dét, som Indfjorden og Bøvling Fjord kunne indbringe. I gamle dage var det hovedsageligt såkaldte småkårsfolk – for eksempel daglejere og arbejdsmænd – der fiskede i fjorden. Fangsten skulle højne den beskedne levestandard. Nu er det fritidsfiskere, der fornøjer sig med en rolig stund på fjorden. Og måske er der fangst. Helt, aborrer og gedder er de arter, der optræder hyppigst i fiskernes net. I øvrigt er der fanget et uhyre af en gedde på 104 centimeter, så vækstbetingelserne i den lavvandede fjord er åbenbart ikke så dårlige.

Afstressende morgentur
Når fiskerne en tidlig morgen stævner ud gennem kanalen – for at komme ud til garnene inden de glubske måger tager for sig af retterne – så er det afstressende med den høje himmel og de store vidder som en eftertragtet kulisse. I dag er det Bøvling Bådelaugs cirka 40 medlemmer, der har ret til at have deres både liggende i Bøvling Havn. Alle kan dog sætte deres egen båd i vandet og sejle ud i fjorden. Men det er kun bådelaugets medlemmer, der må have deres både fortøjret ved kanalens pæle. 

Tekst: Allan Damgaard, august 2010