Bjerrebygaard Langdysse
Grundet beliggenheden er dette fortidsminde et af Langelands mest besøgte. De to kamre på højen under træerne ligner også de danske dyssers ikoniske form.
Det er usikkert, hvor stor langdyssen oprindeligt var, da der ikke findes randsten. De sten, der nu ligger ved højens kant, kan ikke med sikkerhed tilskrives langdyssens oprindelige konstruktion.
Spor fra bronzealderen
I overfladen af det nordøstlige kammers dæksten kan du se nogle små runde fordybninger. Det er såkaldte skåltegn eller skålgruber. De stammer fra bronzealderen og har - antager man - haft en funktion i religiøse ritualer eller ceremonier. Sandsynligvis er de dermed påført stenene omkring 2.000 år efter at dyssen blev opført. Der er ikke udført arkæologiske udgravninger af kamre eller høj, men langdyssernes funktion var som gravmæle for lokale familier og slægtsoverhoveder.
Det nordøstlige kammer består af 11 bæresten (to af dem er delvist væltet) og to dæksten. På den nordlige dæksten (som er nedskredet) findes 10 skålgruber fra bronzealderen og på den anden 2-3. To bæresten på den vestlige side af den 1,8 meter lange gang mod sydøst er bevaret.
Det sydvestlige kammer består af otte bæresten og en dæksten. Den 2 meter lange gang mod sydøst består af 2 bæresten i hver side. Et af de mange egetræer på højen er vokset op midt i kammeret og bidrager for så vidt til dyssens stemning, men truer den også på længere sigt.
Vær opmærksom på nedfaldne grene i blæsevejr!
Flere Skjulte Fortællinger
Gå på opdagelse i flere skjulte fortællinger fra Langeland på www.langeland.dk/fortid.
Projektet Langelands Skjulte Fortællinger er støttet af Friluftsrådet og udarbejdet af VisitLangeland og Langelands Museum.
